Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs Kommunes pressemeddelelse pr. d. 12-03-2020 til borgerne om sikring af driften af kritiske funktioner

Norddjurs Kommune er i gang med at gennemføre en række initiativer på baggrund af regeringens udmeldinger om nye tiltag for at inddæmme og forsinke spredning af coronavirus. Fokus er på at opretholde drift af kritiske funktioner. Kommunens krisestab er aktiveret på højeste niveau under ledelse af kommunaldirektør Christian Bertelsen og arbejder i overensstemmelse med de retningslinjer, som de statslige myndigheder har udstedt. Samtidig orienteres kommunalbestyrelsen senere i dag.


Norddjurs borgmester Jan Petersen.
Borgmester Jan Petersen udtaler:
”Efter regeringens pressemøde i går aftes står vi i en ny situation. Lige nu er det vigtigste, at vi gør vores bedste i den vanskelige situation. Vi skal udvise samfundssind og tage ansvar ved at ændre vores adfærd hver især, som organisation og som kommune”.

Kommunen er i gang med at iværksætte hjemsendelse af medarbejdere, som ikke varetager kritiske funktioner jævnfør de nationale myndigheders udmeldinger den 11. marts.

1. Alle offentlige skoler, dagtilbud og uddannelser lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger.

2. Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud m.v. lukkerkrisestaben.

3. Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem.

4. Alle private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra.

5. Brugen af den kollektive trafik skal begrænses og spredes over mest mulig tid og kapacitet.

6. Sygehuse og plejehjem mv. opfordres til med umiddelbar virkning at indføre skærpede restriktioner i forhold til besøg
7. Der gennemføres hastelovgivning, som giver mulighed for at gennemtvinge særligt nødvendige foranstaltninger.

8. Der udstedes forbud mod, at arrangører, forlystelser, restaurationsvirksomheder mv. samler flere end 100 personer indendørs

9. Udenrigsministeriet skærper sine rejsevejledninger og der gennemføres yderligere restriktioner ved indrejse i Danmark.

Der vil på Norddjurs Kommunes hjemmeside blive informeret om konsekvenserne for borgerne i forbindelse med hjemsendelse af medarbejdere - for eksempel nødpasning af børn. Læs mere her: www.norddjurs.dk/borger/social-og-sundhed/info-om-coronavirus

Der vil blive kommunikeret direkte fra de enkelte institutioner til borgere og pårørende, der har tilknytning hertil.

Kommunens medarbejdere bliver løbende informeret om udvikling af situationen og hvordan, man skal forholde sig på de enkelte arbejdspladser.

Find flere informationer fra myndighederne på https://politi.dk/corona

For yderligere oplysninger eller kommentarer kontakt:
Jan Petersen, borgmester, Norddjurs Kommune
Tlf. 27 85 24 51.

Kilde: Norddjurs Kommune.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam