Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Større tryghed for borgerne

I dag skriver vort lands skatteminister følgende om de forbedringer for borgerne, han mener, regeringen har skabt på skatteområdet:


”Som skatteminister modtager jeg mange breve om behandlingen af skattesager hos skatteforvaltningerne og ikke mindst, når der opstår uenighed.
Det ligger mig meget på sinde, at skatteforvaltningerne - det være sig kommunale såvel som statslige - er opbygget og arbejder på den rigtige måde. De skal yde borgerne en fagligt god og effektiv afklaring af deres spørgsmål, klager eller andre udeståender med forvaltningen.

Der er gennemført adskillige ændringer, som gør det bedre at være skatteborger. Bl.a. er fristen for myndighedernes indvendinger mod vores selvangivelse blevet kortere. Fristen har hidtil i praksis været tre år, men er nu ét år.

Jeg mener, at det er vigtigt, at skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold får sikkerhed for, at skatteforvaltningen ikke kommer med ændringer til selvangivelsen efter flere år. Vi skal alle kunne føle os trygge.

Også på afgiftsområdet er fristen for ændringer blevet ændret. For fremtiden gælder samme frist på hele skatte- og afgiftsområdet for ændring af opgørelsen af skatter og afgifter.
Der er både tale om forenkling og om bedre retssikkerhed. Med de nye fristregler begrænses adgangen til at ændre skatter og afgifter tilbage i tid. Det betyder, at borgerne hurtigere får en afklaring i forhold til skatte- og afgiftsmyndighederne.

Derudover er der også sket en styrkelse og effektivisering af klagebehandlingen på skatteområdet. Det vil give øget kvalitet i løsningen af skatteopgaven. Det vil føre til færre klagesager. Og er derfor et vigtigt element i forbedringen af borgernes retssikkerhed på skatteområdet.

Borgernes retssikkerhed står meget højt på regeringens dagsorden. Vi har forbedret reglerne for omkostningsdækning i skattesager, således at staten betaler advokatregningen m.v., hvis man vinder en skattesag. Selvangivelsen er blevet forenklet, så borgerne ikke snyder sig selv for fradrag.
Og vi har gennemført, at den enkelte borger kan få klar besked om skatten hos den lokale skattemyndighed.
Alt i alt er det blevet bedre at være skatteborger.”

Skrevet af skatteministeren, Venstre-manden Svend Erik Hovmand, i Randers Amtsavis fredag d. 4. juli

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam