|
Kolstrup Deltidslandbrug v/ Aage Christensen vil på informationsmødet vise udviklingen i designs af uld og skind helt fra Egtvedpigens tid og op til vore dages hotteste tøjmode fra diverse mode-designere. Kolstrup Deltidslandbrug vil også sørge for smagsprøver på de delikatesser, der kan laves ud af naturlam - inkl. vin/kaffe. En repræsentant for Norddjurs Kommune vil for sin del forklare om vigtigheden af nænsom naturpleje og genopretning af natur ved brug af fårehold. |
Hvem vil være med til at lave en naturplejeforening/fåreholderlaug? Her ses nogle Spellsau-får fra Fuglsang Hede.
|
|
Endelig vil en repræsentant fra Nordisk Gen-Ressource Udvalg være til stede med et indslag om nordisk kulturarv, og herunder vigtigheden af opretholdelsen af de nordiske fåreracer.
Yderligere information og/eller tilmelding kan ske på tlf. 86 39 82 74 - eller email: butik@kolstrup.dk. Man kan i øvrigt få flere oplysninger om Kolstrup Deltidslandbrug på hjemmesiden www.kolstrup.dk. Fuglsang-fårene
Det er hyggeligt med græssende får på Fuglsang Hede. Men der er langt vigtigere årsager til, at fårene går på heden. Fårene, der har rødder i oldtiden, sikrer naturpleje og bevarelse af en kulturarv til gavn for fremtiden.
Thomas Andersen fra Grenaa Kommune fortæller:
– Fuglsang Hede er et fredet omrÃ¥de, hvor man ønsker at bevare en udsat naturtype. Man vil med andre ord fastfryse billedet af heden for eftertiden. Da heden imidlertid ville springe i skov med tiden, hvis man blot sÃ¥ til, er man nødt til aktivt at gøre noget, og her kommer fÃ¥rene ind i billedet. FÃ¥rene græsser pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ lyngen og andre af hedens planter favoriseres frem for græsser og uønsket træopvækst. Det er en effektiv, billig og enkel mÃ¥de at pleje heden, og fÃ¥renes blotte tilstedeværelse og deres kød, uld og skind er positive sidegevinster, siger Thomas Andersen.
Fårene hedder Spellsau, og er en oprindelig nordisk type, som bl.a. har været samtidig med vikingerne, og leveret proviant og sejl til togterne. De har fandtes i Danmark indtil forrige århundrede, hvor de blev fortrængt af andre fåreracer. Af hensyn til deres unikke egenskaber og opmærksomheden på den kulturarv, de repræsenterer, er de imidlertid blevet genindført, og der er iværksat initiativer for at bevare dem.
- Spellsau er nøjsomme og kræver ikke meget pasning, hvorfor de er velegnede til naturpleje. De sættes ud om foråret, og lammene, som kommer i maj, lever hele deres liv på heden frem til slagtning i efteråret. Deres kød, uld og skind er meget eftertragtet på grund af den særligt fine kvalitet. Det kan lyde paradoksalt, men netop det at bruge dem, spise kødet, samle ulden, garve skindet, er med til at bevare Spellsau som en del af den danske kulturarv, slutter Thomas Andersen. |
05/05 2023
