|
Beslutningen sker på baggrund af et meget vellykket testforløb i SuperBest i Skibby, hvor kunderne i nogle uger har benyttet nye terminaler med chiplæsning, når de har betalt med Dankort.
– Erfaringerne fra Skibby har til fulde levet op til vores forventninger. Betalingen foregÃ¥r nemt, hurtigt og sikkert og kunderne har været meget tilfredse. Derfor indfører vi allerede fra næste uge systemet i de første butikker, siger Frank Sørensen, adm. direktør hos SuperBest.
Planen er at indføre betalingssystemet i 7-8 nye butikker hver uge, så alle 205 butikker er klar med chiplæsning i april 2007. Selve udrulningen vil blive foretaget af IT-Gruppen A/S.
Dankortsikkerheden har været debatteret, siden det i foråret i flere tilfælde lykkedes for udenlandske svindlere at aflure Dankort i ældre magnetstribeterminaler. Resultatet blev, at et stort antal danskere fik misbrugt deres Dankort for flere mio. kr. og at 3600 mennesker fik deres kort lukket.
Med indførelsen af chiplæsning sørger SuperBest for, at kædens kunder fremover ikke risikerer at få afluret sine kortdata - det kan nemlig slet ikke lade sig gøre i de nye chipterminaler.
– Vi forsøger altid at tilbyde vores kunder den bedst mulige service, og det omfatter ogsÃ¥ trygheden i at vide, at betalingen foregÃ¥r nemt, hurtigt og sikkert. PBS har vist os, at chiplæsningen nu fungerer smidigt. Derfor indfører vi nu chiplæsning i alle vores 205 butikker, sÃ¥ sikkerheden bliver den bedst mulige siger Frank Sørensen, SuperBest.
Kunderne vil i butikkerne løbende blive informeret og vejledt om de nye Dankortterminaler via plakater og skilte. Og kunderne vil desuden blive mødt med grundige instruktioner, både direkte fra personalet og via de fladskærme, som findes ved kasseterminalerne i alle SuperBest-butikker. Alt sammen skal sikre en smidig tilvænningsperiode for både kunder og ansatte.
Det er en kendt sag, at mange kunder og butikker oplevede gener i forbindelse med chiplæsningen, da de første terminaler for blev indført for to år siden. Selve betalingstiden gik fx langsommere end ved magnetlæsning. Men PBS har nu, i samarbejde med detailhandlens organisationer, løst problemerne, og chiplæsningen fungerer nu som den skal.
– Forløbet hos SuperBest har været meget tilfredsstillende at følge. Vi er rigtig glade for, at SuperBest som den første dagligvarekæde vælger at gÃ¥ over til chiplæsning i alle butikker. Og vi hÃ¥ber naturligvis, at beslutningen vil inspirere flere forretninger til at bruge chiplæsning, som er en langt sikrere betalingsform end den klassiske magnetstribe siger Johnny Bennedsen, direktør for Dankort med chip i PBS. |