Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny centerleder i Ørum Aktiv Center Af S. E. Christiansen

En idrættens mand, Svend Åge Jellesen, overtog hvervet som centerleder i Ørum Aktiv Center fredag den 1. september, og i den anledning havde centrets bestyrelse indbudt til reception for at byde den nye centerleder velkommen. Og mange familie, venner og sportsvenner benyttede lejligheden til at møde op.

Ny centerleder i Ørum Aktiv Center

Af S. E. Christiansen

En idrættens mand, Svend Åge Jellesen, overtog hvervet som centerleder i Ørum Aktiv Center fredag den 1. september, og i den anledning havde centrets bestyrelse indbudt til reception for at byde den nye centerleder velkommen. Og mange familie, venner og sportsvenner benyttede lejligheden til at møde op.

Svend Åge Jellesen er oprindelig landmand, men solgte sin ejendom i 2001, hvorefter han op til for nylig har været ansat i et lokalt tømrerfirma. Han og familien, hustruen Hanne og 4 døtre i alderen 11 år til 18, bor i hus i Ørum, og har i mange sammenhænge haft tilknytning til Ørum Aktiv Center. Det var oprindelig fodboldspillet, der optog Svend Åge Jellesen. Ikke mindst i de unge år, hvor han spillede i Solbjerg IF ved Hadsund.


Hanne og Svend Åge Jellesen og formanden for Ørum Aktiv Center, Torben Lund.

Senere blev det badminton på motionsplan i Grenaa Badminton Klub, hvor han i Østre Hallen har opnået flere klubmesterskaber. Han har været medlem her i 23 år.

De sidste 5 år har han været formand for Ørum Idrætsforening - et formandskab han nu kvitter til fordel for sit nye job. Han siger farvel som formand til Ørum I. F. med vemod, og til en forening med 435 medlemmer, der er i stadig fremgang - især omkring atletikken, hvor holdet er på 50 medlemmer og dermed Djurslands største atletikgruppe. Herudover har klubben hold i gymnastik, badminton, tennis, basketball og vollyball. Sit medlemskab af bestyrelsen i RGI (Randers amts Gymnastik og Idrætsforeninger) vil han dog gerne beholde, og specielt nu hvor RGI overgår til DGI-Østjylland i den kommende tid. Med i alt 140.000 medlemmer bliver det Danmarks største landskreds.

Svend Åge Jellesen ser frem til et godt samarbejde med både bestyrelsen og brugerne i Ørum Aktiv Center, men også til den nye nabo, Ørum Bibliotek, og de ny-indrettede IT-stuer. Det er hans agt at skabe et godt kulturhus med afsæt i de idrætslige oplevelser, hvor den folkelige idræt står hans hjerte nærmest, hvilket han tidligere har begrundet i læserbreve her i Grenaa Bladet.


Hanne og Svend Aage Jellesen og deres 4 døtre i hallens cafeteria. Alle hjælper til, når der er brug for det.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam