Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nordbakken i Trustrup – helt ny udstykning i et rekreativt omrÃ¥de

En helt ny udstykning i Grenaa Kommune - med flot beliggende parcelhusgrunde og grunde til andelsboliger i et rekreativt området - er nu klar til salg på Lyngbyvej i Trustrup, lige nord for Grenaabanen. Navnet på den nye udstykning er Nordbakken.

Nordbakken i Trustrup – helt ny udstykning i et rekreativt område

En helt ny udstykning i Grenaa Kommune - med flot beliggende parcelhusgrunde og grunde til andelsboliger i et rekreativt området - er nu klar til salg på Lyngbyvej i Trustrup, lige nord for Grenaabanen. Navnet på den nye udstykning er Nordbakken.

Lokalplan nr. 172 blev vedtaget af byrådet i Grenaa den 27. juni 2006. Området ejes af Ålsrode Tømrerfirma v/ Bo Allermann og salget af byggegrundene varetages af ejendomsmæglerfirmaet EDC Møllers Ejendomskontor i Grenaa v/Finn Sørensen.

Ifølge den vedtagne lokalplan skal området udbygges med 30 individuelle parcelhuse samt 20 andelsboliger.


Salget af parcelhusgrunde på Nordbakken i Trustrup er skudt i gang. Interesserede skal henvende sig til EDC Møllers Ejendomskontor i Grenaa.


Trustrup Håndværker- og Borgerforening arbejder på, at der overfor den planlagte bebyggelse, på den anden side af Lyngbyvejen, etableres en bypark med vandløb, sø og beplantning. Fra de højst beliggende grunde er der en fantastisk udsigt i alle retninger. Fra alle grundene vil der være en fin udsigt over den nye bypark. Der er ingen byggepligt på grundene, som allerede er ved at blive solgt. Byggemodningen starter så snart Djurslands Museum har afsluttet sine undersøgelser af bakken. Ved nye udstykninger vil det altid være sådan, at hvis man har mistanke om fortidsminder, graver museet før entreprenørerne. EDC's Finn Sørensen mener dog helt bestemt, at køberne kan påbegynde byggeri allerede til foråret 2007, hvor området vil være byggemodnet.


Grundpriser

Parcelhusgrundene bliver i størrelser fra 877 til 1200 m2 og kommer til at koste kr. 230 kr. pr. m2. En gennemlæsning af lokalplanen viser, at Nordbakken dækker et område på ca. 63.000 m2. Området kommer til at ligge i byzone og udbydes i 5 delområder. Byggegrundene bliver med en tilladt bebyggelsesprocent på 25. Der må bygges i 2 etager.

Andelsboligerne er endnu ikke projekterede. Bo Allermann fra Ålsrode Tømrerfirma fortæller, at andelsboligprojektet vil blive brugerstyret under ledelse af en byggestyrer fra Bocom. Sagt på dansk går det ud på, at køberne af en andelsbolig danner en andelsboligforening. Når 75% af boligerne er solgt går andelsboligforeningen sammen med byggestyreren som rådgiver i gang med byggeriet. Byggefirmaet HVAM, vil stå for selve byggeriet. Projektet tænkes delt op i 2 etaper á 10 boliger. Den første forventes indflytningsklar inden jul 2007 - afhængig af interessen og salget.

Kan man få håndværkere til byggeri? I disse tider er det et meget relevant spørgsmål. Det er ikke sjovt at stå med en grund og gerne vil i gang med byggeri, men det hele ligger brak fordi der ikke kan skaffes håndværkere. Til det spørgsmål svarer Bo Allermann:

– Vi har det seneste års tid trukket trådene tilbage til Djursland, og koncentrerer os nu om at betjene de kunder, vi har i lokalområdet. Det betyder, at hvis købere på Nordbakken spørger om vi kan skaffe håndværkere, vil svaret være ja. Sådan så det ikke ud for 1 år siden. Da måtte vi som de fleste andre håndværkere trække beklagende på skuldrene. Der sker så meget i lokalområdet nu, at vi satser på det. Så p. t. har vi kapacitet nok, siger Bo Allermann.

Grenaa Byråd ser Nordbakken-udstykningen som en væsentlig faktor i bestræbelserne på at styrke bosætningen i kommunen via tilgang af familier fra blandt andet Århus og omegn.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam