Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dans mÃ¥ der til – og Grenaa har masser af danse-tilbud!

Det kunne jo være sjovt at prøve at danse. Hvis man går og tænker sådan, så er
der rent faktisk masser af muligheder her i Grenaa og omegn.


Dans må der til – og Grenaa har masser af danse-tilbud!

Det kunne jo være sjovt at prøve at danse. Hvis man går og tænker sådan, så er der rent faktisk masser af muligheder her i Grenaa og omegn.


For voksne som ikke har danset før, eller trænger til at få det frisket op, er der eksempelvis et hurtigt begynderkursus i grundtrin polka-vals m. m.

Det er virkeligt stedet hvor man kommer i gang med at danse, og efter sådan et lynkursus over 10 gange, kan man faktisk danse med alle steder, både til familiefesten, julefrokosten eller i danseforeningerne.



Det starter tirsdag d. 19. september kl. 19.30-21.30 i Østre Skoles musiklokale. Alle andre, dvs. dem der kan nogle grundtrin, skal absolut komme og danse med i Folkedanserforeningen FC Grenaa. Her er et friskt, rart, dynamiskt og hyggeligt dansemiljø, og foreningen er åben for alle. Man kan komme alene eller sammen med sin partner, og der bliver taget hånd om enhver med grundig instruktion og herlig, levende musik.

Der startes op onsdag d. 13. sept. kl. 19.30-21.45 i Østre Skoles festlokale, og man kan prøve det af ganske gratis de første par gange.


Dans for unge!

For alle drenge og piger mellem ca. 6 og ca. 20 år er det oplagt at danse folkedans i »Flyvgal« i FC Grenaa om tirsdagen fra d. 12. sep. kl. 16.30-17.45 i Østre Skoles festsal.

Her danses lette, sjove, svære, flotte, vilde danse og der er en tumlen, træning, team-work, udfordring, opvisninger, stævner osv. Med den store aldersspredning bliver der danset i 2 niveauer, men ellers går det meget efter de unges egne ønsker og favoritdanse. Alle unge kan komme og være med fra begyndelsen eller i løbet af sæsonen.


Seniordans lig med humør og livsglæde!

Og så starter seniordansen op igen, og det bliver fra onsdag d. 13. september kl. 13.45 til kl. 15.45, og det foregår i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

Det er dog ikke dans det hele,- midtvejs drikkes der kaffe, snakkes, synges et par sange og har det i det hele taget hyggeligt. Seniordansen er dans som er udviklet fra danske og udenlandske folkedanse. Dansene er forenklede, uden hop og skarpe drejninger, og kan danses af alle uanset alder og køn. Man kan komme parvis eller alene, - der er ikke fast dansepartner!


FC Danserne

En almindelig forening med ualmindelige medlemmer! Sådan kan man passende betegne FC Danserne, som danser folkedans. Det usædvanlige består i, at foreningens medlemmer er udviklingshæmmede, som sammen med en række hjælpere mødes til dans hver tirsdag i sæsonen på Østre Skole fra kl. 18.15-19.15...

Holdet har eksisteret i mange år og består af både en række meget dygtige dansere og nogle nybegyndere. Det kan sagtens kombineres til en festlig helhed og i samarbejde med de forskellige bofællesskaber og familier på egnen, ventes der endnu en god sæson.

I denne sæson regner holdet med at skulle deltage i et stort danselandsstævne på Sjælland.

Danseleder på holdet er Rita Vand og der er levende musik til dansen med John Eliasen som leder af et orkester på 4 spillefolk.


Ældrefolkedans i Åstrup-Hallen

Er man til motion og hyggeligt samvær, samtidig med, at man er lidt oppe i årene, så er ældrefolkedans helt sikkert noget for en.

Åstrup IF står parat til at modtage alle intersserede, uanset om man har prøvet folkedansen før eller ej. Det vigtigste er, at man har lyst til at prøve folkedans og det i et ustresset og afslappet miljø, hvor der bliver lagt stor vægt på det sociale samvær.

Ældrefolkedans er dans for de unge, som er blevet lidt ældre. Danse og dansetrin tilrettelægges efter behov og der danses i et tempo, hvor alle kan være med.

På holdet er der mange fællesaktiviteter ud over dansen såsom f. eks. sommertræf og weekendophold. Der danses til levende musik i Åstruphallen hver tirsdag fra 13.30-15.30 med Allyn Hansen som danseleder og Preben Jensen som spillemand.

Spillemandslauget

På Djursland har man et meget aktivt spillemandslaug med udgangspunkt i Grenaa og omkring 50 medlemmer - og langt de fleste er endda særdeles aktive.

Lauget spiller til folkedansen i mange af foreningerne på Djursland, og samtidig lever man sit eget liv med en mængde aktiviteter for medlemmerne. Samtidig har lauget en række spændende spilleopgaver både på Djursland og andre steder i landet. Der kan hentes mange oplysninger på laugets hjemmeside www.spillemandslaugetdjurslandmols.dk.

Der spilles hovedsageligt dansk spillemandsmusik på de traditionelle instrumenter, nemlig violin, klarinet, harmonika, tværfløjte og kontrabas.

Aktiviteten er delt, så man har mulighed for at spille på forskellige niveauer. Der er set spil-langsomt hold for nye spillefolk, et hold, som spiller forskellige arrangementer i et tilpasset tempo og endelig et hold, som spillerdansespil i det tempo, de forskellige danse har. Man mødes på en laugsaften om måneden i Grenaa, spille sammenspil i Kolind og der afvikles desuden en række kurser af forskellig art.

Lauget er derfor en god ramme til at udvikle sig i og få en sammenspilsmulighed omkring spillemandsmusikken. I lauget er det sammenspillet, som er krumtappen og det er ikke muligt at få instrumentundervisning og man skal derfor kunne lidt på sit instrument på forhånd.

Laugets formand John Eliasen, Grenaa, laver sammen med bestyrelsen et laugsblad, så man ved, hvad der skal ske i den kommende periode og man kan så selv vurdere, hvor meget man har mulighed for at deltage i spilleaktiviteterne.


Square Dance i Grenaa

Traditionel square dance er også en af danse-mulighederne i Grenaa og omegn.

FC Grenaa Squaredance har fejret 10 års jubilæum med traditionel squaredance. Her kan alle være med, da denne form for squaredance er uden hoptrin.

4 par stiller op i en firkant - og så går dansen til dejlig countrymusik. Man danser også kredsdanse og rækkedanse, hvilket ikke findes i de andre slags squaredance.

Der er en del variationer, som skal læres, og hertil har man en caller, som hele tiden fortæller danserne, hvad de skal gøre.

Hos FC Grenaa Squaredance konkurrerer lattermusklerne med benmusklerne om at blive rørt mest.

Man danser hver torsdag aften i vinterhalvåret i festsalen på Østre Skole.

For første gang tilbyder Djurs Square Dance Club nu undervisning Modern Square Dance i Grenaa. Dette foregår i Kulturhuset Pavillonens lille sal med opstart den 5. september klokken 19.00

Modern Square Dance er en blanding af forskellige folkedanse, som emigranterne havde taget med til USA. Grundelementet var og er fire par som stiller op i en firkant, heraf navnet Square. I Modern Square Dance, danses der til festlig musik, country, pop men kan faktisk være meget forskelligartet musik. Dansen er ikke indstuderet på forhånd, men styres også her af en caller. Disse calls er entydigt defineret, således at jo flere calls de dansene behersker, jo mere varieret kan calleren gøre dansen. Modern Square Dance er ikke fysisk krævende, men det kan dog godt give lidt sved på panden alligevel, hvis rytmen i musikken er lidt hurtig, således at dansen dermed går ganske kvikt.

Der er ingen krav om at man anskaffer sig den festlige påklædning, som nogle dansere har på til arrangementer. Til træningsaftener anvendes der ganske almindelig påklædning.

Djurs Square Dance Club har eksisteret I 8 år, og har i de senere år haft hjemme på Rosmus Skole. Her er der undervisning for øvede dansere, og her holder man også klubbens arrangementer. Det drejer sig om fællesdanse, hvor dansere fra andre klubber også kan deltage. Disse danse forgår enten på lørdage eller søndage. Djurs Square Dance Club har også et opvisningshold, som tilbyder festlig underholdning, ved forskellige lejligheder, runde dage sølvbryllup m.m. Her bliver der også mulighed for, at gæsterne kan få lov at prøve square dance. Djurs Square Dance Club har p. t. 41 medlemmer, fordelt på fire hold med stigende sværhedsgrad.


Line Dance i Grenaa

Line Dance er en forholdsvis ny danseart i Danmark. Den er startet i USA, men har bredt sig til det meste af verdenen. Lokalt danses der i Kattegat Western Dance.

Line Dance bliver i omtale tit forvekslet med square dance, men der er ingen lighedspunkter mellem de to dansearter. Dansen er for alle - uanset om man er ung eller ældre.

I Line Dance har man normalt ingen partner. Der kræves ingen specielle forudsætninger for deltagelse. Man danser på linier/rækker ved siden af og bagved hinanden. Ingen partner til at træde én over tæerne - eller omvendt.

Line Dance er forskellige trinkombinationer i små serier (koreografi). De findes i forskellige sværhedsgrader, så der er danse til både begyndere og de mere øvede. Der findes tusindvis af danse, og der bliver hele tiden lavet nye, så der er nok at se til.

Trinene og musikken er meget alsidige. Det er både »Good Old Country & Western Style«, Rock, Pop, Latin, Swing, Irsk Folkemusik, Funk og hvad der ellers er IN for tiden. Let og glad musik, der fænger og inspirerer.

Der er ingen krav til påklædning. Tag det på du føler dig godt tilpas i. Man vil dog opleve, at der i alle klubber er medlemmer, som har hele udstyret i orden, d.v.s. cowboyhat, skjorte, bukser, støvler og alverdens tilbehør, som er en fornøjelse at få anledning til at tag på.

Kattegat Western Dance danser i Kulturhuset Pavillonen. Dansedagen er tirsdag og der er indskrivning 29. august mellem kl. 18.00-20.00.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam