Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sørøver-musical på Glesborg Skole

Elever i indskolingen på Glesborg Skole har i tre uger arbejdet med indstuderingen af roller til sørøvermusicalen »Søren Sørøver og hans skrækkelige mor«.


Den er forfattet og komponeret af Birgit Bach. Alle elever var på scenen i løbet af musicalen, og det blev et brag af en succes, da den blev opført i skolens gymnastiksal torsdag den 15. juni. I løbet af stykket var publikum med på værtshuset »Det Gyldne Anker«, ombord på Søren Sørøvers sørøverskib ude i rum sø, hvor der næsten var opstået mytteri, og endelig sluttede historien lykkeligt med bryllup på sydhavsøen Uhahua.
Lærere og pædagoger i indskolingen og en af skolens musiklærere har sammen med børnene haft alle opgaver med kulisser, instruktion, musik, lys, sminkning, kostumer osv.
Det var en stor oplevelse for børnene at være med til at udføre stykket, og der var om muligt en endnu større oplevelse for tilskuerne at overvære det.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam