Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

94-Ã¥rig indsendte logo-forslag!

I alt 15 borgere i Norddjurs Kommune har inspireret et reklamebureau til at udforme det kommende logo for den nye kommune. Et logo, der måske offentliggøres inden sommerferien.

Én af de 15 borgere er den 94-årige Gerda Høeg, Udbyhøj, der har brugt tid på at lave et kastanieblad i akvarel. Ud over, at akvarellen er gylden og smuk i farverne, hører det med til historien, at Gerda Høeg er født i 1912 og har færdedes ved mundingen af Randers Fjord siden 1944, bortset fra en fem-årig periode i Paris som rejseleder for Tjæreborg-præsten sammen med hendes mand, Anton Høeg.
– I min gamle have har jeg et stort kastanietræ. Det inspirerede mig, da jeg gik tur i naturen og rundt ved fjorden. Norddjursland er »Kystens Folk«. Det handler om sammenhold og dybde. Jeg malede det allerede i efterÃ¥ret 2005. De syv smÃ¥ blade med stærke farver symboliserer de største byer, de syv store kronblade fortæller om udstrækningen af smÃ¥byer og landsbyerne, mens de helt smÃ¥, friskgrønne pletter pÃ¥ bladene fortæller om tilstedeværelsen af smÃ¥husene helt ud til kysten i den nye kommune og livskraften langs kystens folk, forklarer Gerda Høeg.
Kanterne af bladene er brune og udtrykker erfaringerne, mens de gyldne farver understreger området som en smuk natur, siger hun om sin akvarel.
Det tog Gerda Høeg en eftermiddag at blyanttegne og sætte vandfarver på et stykke kraftigt A4-papir. Dagen efter så hun igen på akvarellen og rettede den til. Da hun så i ugeavisen, at Norddjurs Kommune efterlyste forslag til at skabe et nyt logo, sendte hun det ind.
– Jeg har tegnet, lige siden jeg gik i skole. Jeg kunne ikke holde mine hænder stille. Der skulle ske noget. Senere er jeg gÃ¥et til mange foredrag, og da har jeg altid strikket. Det er sÃ¥ beroligende, og hænderne gÃ¥r helt automatisk med strikningen, fortæller Gerda Høeg.
Et reklamebureau er i gang med at designe det nye logo, hvor grafikerne har søgt at ramme nogle af de udtryk, som borgerne har indsendt. Det færdige forslag skulle være klar i starten af august, men måske bliver logoet allerede offentliggjort før sommerferien.
Der er således IKKE tale om en konkurrence om valget af ét af de 15 logoforslag. Alle forslag er taget med i tænkningen af at tegne et tidssvarende logo, som er kendetegnende for Norddjurs Kommune.
Norddjurs Kommune har trukket lod blandt de 15 indkomne forslag om fem gavekort á 300 kroner til Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. De fem vindere blev: Gerda Høeg, Rougsøvej 253, Udbyhøj, 8950 Ørsted. Grete Sørensen, Stadionvej 2, Vivild, 8961 Allingåbro. Jørgen Staunskjær, Rosenbakken 9, 8500 Grenaa. Katarina Tyshøj, Tushøj 3, Lystrup Mark, 8961 Allingåbro. Elin Petersen, Snebærvej 7, 8500 Grenaa.
Den 94-årige Gerda Høeg fra Udbyhøj er én af de 15 borgere, der har indsendt et forslag til en logo-konkurrence, der skal inspirere et reklamebureau til udformningen af Norddjurs Kommunes logo.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam