Aktier: Det danske aktiemarked lukkede ugen markant lavere med baggrund i en bred nedgang. Markedet blev på linje med de internationale markeder trukket ned af bekymringer over risikoen for en yderligere pengepolitisk stramning i USA. Det gik især ud over aktier, der er følsomme over for den internationale økonomi, men også aktier, der på det seneste er steget markant.
Danske Bank bidrog mest til nedgangen i hovedindekset med et fald på 8,3%. Det største udsving i hovedindekset kom dog fra vindmølleproducenten Vestas, der faldt 15,5% oven på de seneste måneders markante fremgang.
Det er imidlertid vores holdning, at der er brug for, at investorerne holder hovedet koldt. Overordnet set vil aktiemarkedet med jævne mellemrum foretage et realitetstjek af markedsniveauerne, nÃ¥r kursstigningerne i en periode har været voldsomme. Dette er netop tilfældet for meget konjunkturfølsomme sektorer som fx. materialer, ejendomsaktier, kapitalgodeaktier og mindre virksomheder (small–cap). Alle disse sektorer var indtil sidste uge steget med 15-20% siden Ã¥rets start.
Renter: Når man betragter renterne her i starten af den netop påbegyndte uge, kunne man foranlediges til at tro, at sidste uge rent faktisk var en stille uge på de finansielle markeder - dog med et mindre rentefald. Men bag det mindre rentefald ligger der forholdsvis store udsving. Onsdag sidste uge fik vi markante rentestigninger som følge af høje amerikanske inflationsdata, men siden faldt renterne tilbage.
Årsagen til den kraftige rentestigning om onsdagen skal ses i sammenhæng med den amerikanske centralbank seneste udmeldinger om pengepolitikken. Centralbanken gav ikke nogen klare udmeldinger om den fremtidige pengepolitik. Renterne er således blevet mere nøgletalsfølsomme, og det så vi konsekvensen af i onsdags. Problemet er formentligt, at den amerikanske centralbank er i tvivl om, hvorvidt den skal vælge at fokusere på at bekæmpe inflation eller om den skal tage hensyn til, at væksten formentlig aftager som konsekvens af de høje energipriser. Det er imidlertid vores forventning af centralbanken tager en pause med rentestigningerne på det næste pengepolitiske møde - men vægtskålen kan tippe over således, at pilen ender med at pege på en renteforhøjelse.
Danmark: Det er gået rigtigt stærkt på det danske boligmarked gennem de seneste år. Set over det seneste år er huspriserne på landsplan steget med 24% - en hidtil uhørt høj vækst, når man korrigerer for den almindelige inflation. En så høj prisvækst lader sig ikke forklare med renteudviklingen, skattestop og lav ledighed alene. Et vigtigt element i forklaringen på prisvæksten skal søges i introduktionen af de afdragsfrie lån pr. 1. oktober 2003.
Meget tyder på, at det danske boligmarked er ved at komme ind i et normalt forløb. Det ses blandt andet ved, at antallet af handler er aftagende, og udbuddet af boliger til salg stiger. Renterne er steget over det seneste år, og tendensen ser ud til at fortsætte. Det gør det dyrere at låne til boligkøb - ikke dramatisk men nok til at lægge en dæmper på huspriserne. Dertil kommer, at der ikke er grund til at forvente en yderligere kraftig pris stimulanser fra afdragsfrie lån. De er nu på markedet og markedet har taget den største tilpasning. På den anden side er der heller ikke grund til at forvente at prisfesten skal afløses af faldende priser. Dansk økonomi er stærk, og skattestoppet giver ro i forhold til beskatningen af boliger. De seneste prisfald på ejerboliger 1987-1993 var drevet af politiske indgreb og var altså ikke en boble som mange tror. Kigger vi et år frem venter vi stadigvæk højere priser - men stigningen vil være begrænset.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
