På Ældrecentret Fuglsanggården i Grenaa har man gennem de sidste år været i gang med en kompentenceudvikling for medarbejderne, således at de bedre er i stand til at mestre omsorgen for de svage ældre og vurdere, hvor det er hjælpen skal sættes ind i forhold til den enkelte beboers behov.
Beboerne på Ældrecentret Fuglsanggården i Grenaa inddrages i de daglige gøremål, som hører enhver husholdning til. Det gør man for at beboerne skal føle, at stedet er deres hjem fremfor en institution. Det er Leve-bomiljøerne med til at sikre.
|
Således at der altid tages udgangspunkt i netop den enkelte beboers behov for omsorg, aktivitet eller hvilke forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, der kan sættes i værk - »at være der hvor beboeren er«.
For hvad vil det eksempelvis sige, at der på Fuglsanggården er »Leve-bomiljøer«?
– Det gode hverdagsliv med de daglige aktiviteter, som er i enhver husholdning som omdrejningspunkt for en god hverdag hvor beboerne deltager aktivt i for eksempel borddækning, kartoffelskrælning, plantning af sommerblomster, plukke bær, lave marmelade, bage eller andet. Vi har endda plukket ænder til Mortens Aften, siger omrÃ¥delederen pÃ¥ FuglsanggÃ¥rden, Kirsten Kristensen.
Altså meget mere beboerens hjem end en institution, og at dette hele tiden leves ud i hverdagen. Beboerne inddrages således i hverdagens gøremål efter formåen. Så den enkelte bliver deltager og ikke tilskuer til både sit eget liv og det sociale fællesskab, som er i den enkelte boenhed - at beboeren er medindraget i hverdagen og dens aktiviteter og har selvbestemmelse omkring sit liv - og at alt som udgangspunkt er muligt.
Et andet vigtigt fundament i arbejdet på Fuglsanggården er forebyggelse og sundhedsfremme.
– Sundhed betyder øget trivsel for den enkelte, derfor er kosten meget vigtig. Vi har pÃ¥ den led meget fokus pÃ¥ ernæring og den enkeltes ernæringstilstand, hvilket giver den enkelte beboer overskud og energi til at deltage i hverdagslivet. Alle beboere tilbydes frisk frugt, og der er mulighed for individuel kost til de beboere, der har et særligt behov, siger Kirsten Kristensen.
For at sikre den enkelte trivsel har en projektgruppe på Fuglsanggården lavet et sansestimuleringsprojekt, hvor det er målet, at beboerne på Fuglsanggården får stimuleret alle deres sanser og dermed får en bedre livskvalitet, trivsel og sundhed ved, at de oplever velvære og adspredelse i hverdagen.
Det betyder blandt andet, at sanser der ikke stimuleres, bliver stimuleret. At de beboere, der evt. har en uhensigtsmæssig adfærd, bliver stimuleret korrekt og at personalet har den samme viden og tilgang til opgaven.
Materialer og produkter som er anvendt i dette sansestimuleringsprojekt kan blandt andet nævnes musik, grynposer, melballoner og laminerede billeder med forskellige emner, glaskugler og knapper, duftlys, duftblade og olier, lavalampe, massage, tøjstativ med diverse overtøj, smykkeskrin og tørklæder.
Musikken har medvirket til at give ro ved dødsfald og har erstattet medicin, og har medvirket til øget glæde og derved modvirket negativ adfærd, desuden har flere blevet mere nærværende og i enkelte tilfælde har det øget appetitten.
– Grynposerne har bevirket, at beboere der ellers var bange for at falde blev mere rolige, poserne er desuden brugt hos beboere som ved vending i sengen har haft angst ved at falde ud af sengen. Lavalampen er et hit, og beboerne er meget optaget af, at den skal være tændt, enkelte boenheder har indkøbt en til brug i fællesarealerne, fortæller Kirsten Kristensen.
Demens-projekt
I 2005 søgte Fuglsanggården Socialministeriets pulje til oplysning omkring demens og fik 75.000 kr. til formålet. Midlerne er brugt på følgende måde: Temaaften for pårørende på Fuglsanggården. Temadag for frivillige, lokalråd og ældreråd i Grenaa Kommune. Undervisning for det personale, der havde ekstra behov for viden om demens-sygdommene. Temadag for alt personale i socialpædagogik og demens. Pedel, sekretær, køkkenpersonale og elever deltog for at give den samme viden til alle ansatte på Fuglsanggården.
– Projektet er blevet afsluttet med undervisning i omsorg og magt, loven om magtanvendelse og hvilke redskaber vi som personale kan bruge, for at kunne undgÃ¥ at komme i situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Alle personaler har været med i undervisningen om omsorg og magt, og alle har aktivt arbejdet med hverdagens udfordringer i forhold til omsorg og pleje af beboere med demens og de svage borgere, der er i leve-bomiljøerne, siger Kirsten Kristensen.
Projektet afsluttedes med en temadag, hvor de erfaringer man har indhentet i forløbet, blev givet videre til personale fra Grenaa Kommune og de nye sammenlægningskommuner samt enkelte fra Ebeltoft Kommune.
– Vi var i alt 75 personer, sÃ¥ det mÃ¥ siges at være et stort fremmøde, siger Kirsten Kristensen.
Konsulent Knud Erik Jensen fra Udvikling og Dokumentation, Ã…rhus, introducerede magtanvendelsesreglerne og viste filmklip fra det interaktive undervisningsmateriale via DVD’en Omsorg og magt.
Herefter fortalte koordinator og sygeplejerske Helle Thomsen om grundlaget for det daglige arbejde på Fuglsanggården.
Endelig var der erfaringsudveksling, hvor 8 personaler fra Fuglsanggården i grupper fortalte om de erfaringer man havde gjort ved at sætte fokus på den forebyggende indsats og reglerne om magtanvendelse.
Har skrevet til DR
På baggrund af den aktuelle debat vedrørende pleje og omsorg - eller mangel på samme - på landets plejehjem, har Kirsten Kristensen i øvrigt opfordret Magasinet Søndag på DR til at lade en journalist følge hverdagen på Fuglsanggården i nogle dage.
Jeg har skrevet til Magasinet Søndag DR, at jeg synes, at det er ærgerligt, at debatten omkring plejehjem/plejeboliger altid handler om de dårlige eksempler, når jeg samtidig ved, hvor godt et arbejde, der rent faktisk foregår med ældre mennesker i Grenaa Kommune. På Fuglsanggården i Grenaa er der ingen beboere, der har liggesår af den simple grund, at beboerne ikke ligger i sengen. Hygiejnen er i orden og kosten til den enkelte beboer sammensættes efter individuelle ønsker og behov. Beboerne medinddrages i de daglige gøremål, så de oplever at kunne mestre deres tilværelse - det at være »herre i eget liv«, og at der er brug for dem i hverdagen. Det er i det hele taget både trygt og godt at bo på et ældrecenter i Grenaa, hvilket vi også har fået embedslægens ord for, slutter Kirsten Kristensen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
