I 1968 var rumkapløbet mellem Sovjet og USA på sit højeste. Russerne sendte flere og flere ubemandede rumfartøjer rundt om Jorden og op mod Månen, og i september '68 rystede de amerikanerne da de sendte rumsonden Zond til Månen og fik den til at kredse 1945 km over Månens overflade, hvorefter den vendte tilbage til Jorden i god behold.
Det tydede altså nu på at russerne var i stand til at sende et bemandet rumskib til Månen, og det øgede presset på amerikanerne.
Amerikanerne arbejdede på højtryk for at overgå russerne og den 11. oktober begyndte Apollo 7 sin 11 dage lange tur rundt om Jorden og fra den 21. til den 27. september gennemførte Apollo 8 en rumrejse, hvor den kredsede 10 gange rundt om Månen. Dette overskyggede fuldstændig russernes bedrift, med at sende et bemandet rumfartøj i kredsløb rundt om Jorden, d. 28. oktober 1968. I november kredsede det ubemandede rumfartøj Zond 6 rundt om Månen og vendte tilbage. Kapløbet om rummet stod næsten lige, men snart skulle det vise sig hvem der vandt dette kapløb.
Den 17. juli 1969 kl. 9.32 Florida-tid lettede Apollo 11 fra rumfartscenteret Cape Kennedy. Apollo 11 var bemandet med tre astronauter, Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins, som alle skulle sendes til MÃ¥nen.
Efter en fejlfri flyvning gik Armstrong og Aldrin ombord i rumsonden LEM, hvorefter de to landede på Månens overflade. Den tredje astronaut befandt sig stadig i det store rumfartøj, som kredsede rundt om Månen. Den 20. juli kl. 20.17 dansk tid sendte LEM over radioen den historiske besked hjem til Jorden - Rumsonden var landet på Månen.
Neil Armstrong trådte efter landingen ud af sonden og var således den første, nogensinde, som rørte ved Månen. Han beskrev Månen som lig ørkenerne i USA, men alligevel meget anderledes - og meget smukt. Desuden udtalte han selvfølgelig også de berømte ord: »Dette er et lille skridt for mennesket, men et stort skridt for menneskeheden«.
Armstrong anbragte en plakette på Månen underskrevet af de tre astronauter og præsident Nixon med indskriften: »Her satte mennesker fra planeten Jorden for første gang foden på Månen i juli 1969 e. Kr. Vi kom med fred for hele menneskeheden«.
Kl. 3.15 dansk tid sluttede de to astronauter sig til den tredje og satte kurs mod Jorden, og ankom den 24. juli kl. 4.50 dansk tid til Jorden, 10 sekunder efter tidsplanen.
Den amerikanske rumfartsledelse fik efter månelandingen ros fra alle sider. Russerne, som ellers havde censur på deres TV, fik lov at se landingen live på TV og alle roste de »tapre« amerikanere. Tv-kanalerne anslog at 600 millioner mennesker, verden over, havde fulgt månevandringen på TV - Det største publikum til nogen begivenhed, nogensinde. USA's rumprogram havde fejret sin største triumf, samtidig med, at der var blevet skrevet en vigtig del af verdenshistorien.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
