Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor kor-koncert med Grenaa Pigekor: Internationale gæster i Grenaa Kirke

Onsdag aften den 24. maj kl. 19.30 får Grenaa Kirke besøg af to udenlandske musikere. Samtidig er det det næstsidste musik-arrangement, som kirkens musiker-par, Betty og Peter Arendt, deltager i, idet de snart skal til at samle flyttekasser.


En af de musikalske gæster onsdag aften i Grenaa Kirke er Jenitha Abela Kameli fra Tanzania. Jenitha har været i Danmark flere gange før, hvor hun også har arbejdet sammen med pigekoret i Grenaa. Her ses hun sammen med Betty Arendt.
Den ene af de to udenlandske gæste-musikere er kor-komponisten og dirigenten Piret Rips fra Estland. Hun har til Grenaa Kirkes Pigekor skrevet et nyt, meget smukt og indsmigrende korværk for pigekor, obo, fløjte, violin, cello og klaver.
Den anden musikalske gæst er Jenitha Abela Kameli fra Tanzania. Jenitha har været i Danmark flere gange før, hvor hun også har arbejdet sammen med pigekoret i Grenaa. Med dem har hun både indspillet en cd og medvirket i flere DR TV-programmer. Hun har til denne koncert skrevet en håndfuld nye sange til pigekoret, dels salmer, dels sange, der handler om den nød og fattigdom, hun lever midt i til daglig.
Endvidere medvirker Henrik Findsen, obo, Mai Kamstrup Mogensen, fløjte, Henrik Teistrup, violin, og Signe Ehlers, cello.
Det bliver som nævnt det næstsidste musik-arrangement, som kirkens musikerpar, Betty og Peter Arendt, deltager i! Betty og Peter flytter nemlig til Midtsjælland pr. 1. juli, da Peter Arendt har fået ansættelse som organist ved Haslev Kirke. I henved 10 år har det populære par fyldt Grenaa Kirke med liflige toner fra nær og fjern, og har til mange lokale kirkegængeres store ærgrelse valgt at søge nye udfordringer på Sjælland.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam