Grenaa Politikreds er med i et 1-årigt forsøg omkring brug af peberspray som magtmiddel
Politikredsene i Grenaa, Skanderborg og Århus indgår fra den 1. juni 2006 i et 1-årigt forsøg omkring brugen af peberspray som et magtmiddel overfor voldelige og urolige elementer - det vil sige som et alternativ til staven og pistolen.
Positive erfaringer fra svensk politi omkring brugen af peberspray har nu medført, at der i tre af landets politikredse nu skal indhøstes erfaringer med dette magtmiddel, der skal bruges til pacificering af urolige elementer, der er udenfor pædagogisk rækkevidde. Og én af kredsene er altså Grenaa Politikreds.
Pebersprayen skal bruges i situationer, hvor man eksempelvis skal anholde en person, der modsætter anholdelse, og/eller personer som angriber politiet. Her har politiet hidtil »kun« haft staven og pistolen og gøre godt med.
– Pebersprayen er en mere mindelig løsning, hvor man slipper for at skyde eller slÃ¥, men alligevel opnÃ¥r det ønskede resultat: En pacificeret person. Det er temmelig ubehageligt at fÃ¥ sprøjtet i hovedet, men det er efterfølgende nemt at fjerne igen ved at skylle øjne og ansigt med vand, og der er intet der tyder pÃ¥, at man kan fÃ¥ mén af en omgang peberspray, siger konstitureret politiinspektør ved Grenaa Politi, Bo Paulsen.
Så fra og med den 1. juni 2006 bliver politibetjentene i Grenaa Politikreds udrustet med en lille dåse med peberspray, som de kan hive frem og bruge, når der er optræk til ballade af den ene eller den anden art. Der vil ske en løbende evaluering under forsøgsperioden, og politiinspektørerne i de tre politikredse vil sammen med Rigspolitichefen eksempelvis følge forsøget nøje.
De politi-folk, der skal bruge pebersprayen, starter ikke på bar bund. De har både modtaget uddannelse i at bruge pebersprayen, og i et soignere både sig selv og andre, der er blevet udsat for dette magtmiddel - som ikke mindst blev landskendt, da en vis Pia Kjærsgaard for et par år siden afslørede, at hun havde én af slagsen i sin håndtaske.
- Set fra mit skrivebord er det naturligvis vigtigt, at lokalbefolkningen er klar over, at vi har fået et nyt magtmiddel, og at vi tager det i brug i minimum 1 år fra og med den 1. juni, slutter konst. politiinspektør Bo Paulsen.
Kilde: Grenaa Bladet
sof