Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sct. Georgs Gildet samler ind til Gambia

Siden 1977 har Sct. Georgs-gilderne i Danmark været engageret i et hjælpeprojekt i det lille vestafrikanske land Gambia. De første år gik indsatsen på at støtte spejderbevægelsen i landet.

Siden har det udviklet sig i flere retninger, og de danske gildebrødre har - blandt andet med økonomisk bistand fra Danida - stået for etablering af værkstedsskoler, så unge kan få hjælp til at sikre sig en fremtid med et håndværk og dermed en beskæftigelse. Sct. Georgs-gilderne har også været aktive i indsamlingen af brugt dansk hospitalsudstyr, som har skabt bedre og lysere tider på skoler, sygehuse og institutioner. I storbyen Bakau driver pigespejderne en værkstedsskole for unge kvinder, der uddanner sig i blandt andet syning, kontor, regnskab, batikkunst, hoteldrift og engelsk. Pigerne er kommet meget tidligt ud af skolen. Byen ligger ved et knudepunkt, og derfor er der brug for et hotel og hvad det medfører. Uddannelsen giver pigerne mulighed for at bidrage til at forsørge familien og dermed en mulighed for, at deres børn får en skolegang, uddannelse og et job - og dermed en bedre fremtid.
I provinsbyen Soma - en by uden industri eller attraktioner og masser af indbyggere - har der siden 1987 været en værkstedsskole, som drives af drengespejdere. Her er undervisningslokaler både til snedker/tømrer og metalarbejdere. Denne skole er etableret med støtte fra de danske Sct. Georgs-gilder, og Danida har stået for skolebygningen. Udover at være værkstedsskole er centret også drengespejdernes faste tilholdssted, og de mødes her for at dyrke deres spejderaktiviteter. Hvert år tager danske gildebrødre til Gambia for at se, hvordan udnyttelsen af det indsamlede genbrugsmateriale anvendes. De samles i et lager i Erhvervsparken i Grenaa. Her pakkes det i containere, som med økonomisk bistand fra Mellemfolkeligt Samvirke sendes til Gambia. Ved ankomsten til hovedstaden Banjul bliver tingene fordelt til skoler, hospitaler og institutioner. Landsgildet i Gambia har en arbejdsgruppe, som tager sig af fordelingen.
I fremtiden er der stadig stort behov for at indsamle genbrugsartikler. Sct. Georgs Gildet i Grenaa indsamler på den led gerne: Symaskiner (gerne hånddrevne), skrivemaskiner, farvebånd, papirer (løse blade og hæfter), blyanter, kuglepenne, computere (rensede for data), værktøj, haveredskaber, legetøj og cykler.
Der indsamles IKKE tøj, da det vil ødelægge en indtjeningskilde for de indfødte. Henvendelse om aflevering af genbrugsartikler kan ske til Gambia-udvalget Sct. Georgs Gildet i Grenaa: Kirsten Ravn (86 24 72 86) eller Preben Winther (86 32 21 42).

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam