Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

OK-nærbutikken i Trustrup disker op med et nyt og smart butiks-koncept

Kirsten og Thomas Larsen har i mere end 5 år drevet OK-nærbutikken ved OK-tanken i Trustrup. Butikken er netop blevet en OK Plus-butik, hvilket er ensbetydende med et lidt mere strømlinet og indbydende butiks-koncept.


Førhen havde vi faktisk ikke noget koncept. Vi var en nærbutik, hvor det var helt op til os selv, hvordan det hele skulle indrettes. Med dette tiltag er vi nu trukket i nogle smarte forårsfarver, ligesom vi også er blevet en del af et mere velordnet markedsførings-koncept, siger Thomas Larsen.
Den ensartede markedsføring af OK Plus-butikkerne betyder, at kæden får lavet 12 reklame-foldere om året, der bliver husstandsomdelt i et stort område omkring den enkelte butik. Noget som OK Plus-butikken i Trustrup naturligvis også kommer til at nyde godt af. Her var man dog i forvejen inde i en god udvikling. Ikke mindst via egen Bake Off-afdeling, der er særdeles populær, og egen solarie-afdeling, der naturligvis hedder »Soltanken«. Læg dertil en næsten spritny vaskehal, der faktisk har dannet standard for alle nye OK-vaskehaller. Foruden et stort og udvidet sortiment i fastfood.
Det nye butikskoncept har også medført en større omrokering i butikken, der fremtræder mere lys, venlig og overskuelig. Sortimentet er dog stort set det samme som før, fortæller Kirsten og Thomas Larsen, der føler, at kunderne har taget rigtig godt imod det nye butiks-koncept.

Kilde: grenå bladet

jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam