Den 28. marts kaldte Posthavens Venneforening og AJ Huset til stort modeshow i Ældrecentret Posthaven i Grenaa. Traditionen tro var det med fuldt hus. Billetterne til modeshowet blev faktisk udsolgt på en time, og desværre måtte mange gå forgæves efter billetter.
Igen stillede fem friske damer fra Venneforeningen sig til rådighed som mannequin’er. Jytte, Lykke, Gerda, Vita og Eileen (billedet) viste forårets modetøj til både hverdag og fest. Desuden var der masser af gaver til lodtrækning på indgangsbilletten. Som altid var stemningen i top.
– Det kørte bare på skinner. Venneforeningen laver altid et stort arbejde med at forberede og arrangere tingene, og derfor forløber det altid godt, når vi gæster Posthaven, siger Ulla Moltzen fra AJ Huset i Lillegade.
AJ Huset laver i øvrigt et modeshow i butikken den 25. april for medlemmer af FOA’s Efterlønsklub. Også her skal der kigges nærmere på forårets og sommerens mode - inkl. indtagelse af et let traktement.
Kilde: grenå bladet
jimmi