Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stor blues-aften i Grenaa

Op mod fire timers forrygende god blues-musik med nogle stinkende dygtige musikere - det er hvad Kulturhuset Pavillonen kan tilbyde et blues-interesseret publikum på lørdag den 18. marts kl. 20.00.

De implicerede musikere er H. P. Lange og hans trio samt Peter Thorup og Ole Frimer. H. P. Lange er en af bluesmusikkens unge veteraner. I over 20 år har han spillet i de fleste hjørner af Danmark - blandt andet i Grenaa flere gange - samt i store dele af Europa og i USA. På de sidste er han gået sammen med den amerikanske bassist Paul Junior (som i 8 år var med i Omar & The Howlers). På trommer medvirker Mads Andersen, der er kendt fra sin medvirken i Mike Andersen Band.
Thorup & Frimer spiller for deres del blues som ingen andre herhjemme. Deres helt specielle sound har givet dem tilnavnet »Den Sprøde Duo«. De spiller amerikansk blues og soul på deres helt egen specielle måde, samtidig med, at Thorup - den danske blues-scenes Grand Old Man - fortæller uforlignelige historier fra sit lange liv på alverdens scener. Navnkundige Delta Blues Band og Delta Cross Band havde ikke mindst Peter Thorup som en vigtig musikalsk drivkraft gennem mange, mange år.
Ole Frimer har for sin del flere CD-udgivelser i eget navn - og spiller som de øvrige af aftenens musikalske deltagere blues direke fra hjertet.
Prisen for op mod fire timers forrygende god blues er kun 125 kroner. Billetter kan købes ved henvendelse til Kulturhuset Pavillonen, én af Djurslands Banks filialer eller via www.pavillonen.dk.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam