En 24-årig mandlig fører af en lastbil overså sin ubetingede vigepligt, idet han kørte ud på Randers-landevejen fra Mellemstrupvej i Grenaa tirsdag morgen i sidste uge.
Det skal dog til chaufførens forsvar siges, at kørslen foregik i tæt morgendis. Sigtbarheden var således ikke god, da han kørte ud på landevejen, hvor en 33-årig kvinde fra Grenaa kom kørende i en personbil. Hun havde ikke en jordisk chance for ikke at påkøre lastbilen, men kom heldigvis ikke noget alvorligt til. Materielle skader slap man selvsagt ikke for.
Den 24-årige mand er blevet sigtet for at have tilsidesat sin ubetingede vigepligt - dårlig sigtbarhed eller ej.
Kilde: grenå bladet
charlotte