Grenaa Apotek var i fastelavns-humør fastelavns-mandag i sidste uge.
De ansatte var - som det fremgår af billedet - klædt ud til den helt store fastelavns-guldmedalje, så det i stedet for apoteks-assistenter og farmakonomer vrimlede med féer, engle, cowboys, kokke, kinesere og klovne med mere. Uden at det dog på nogen måde gik ud over fagligheden og kundebetjeningen, skal vi lige skynde os at sige!!
Det er langt fra første gang, at de ansatte på apoteket i Grenaa har smidt apoteks-uniformen for i stedet at krybe i udklædningstøj. Det er tidligere år sket i forbindelse med netop fastelavn, men også større nationale begivenheder, såsom bryllupper i kongehuset og lignende, kan få apotekets medarbejdere til iklæde sig nogle lidt anderledes gevandter.
Kilde: grenå bladet
charlotte