Nyhed hos Fru Jensen & Co. i Glesborg
Fru Jensen & Co. i Glesborg barsler med en nyhed. Som noget nyt får man som kunde fremover et lod for hver gang man handler for 1000 kroner i butikken. Det vil sige at køb for 2000 kroner udløser 2 lodder, 3 lodder for køb på 3000 kroner osv.
Det - eller de - lodder man får skrabet sammen på den konto, lægges i månedspuljen, som vil blive tømt hver måned, hvorefter en måneds-pige vil blive udtrukket. Hun vil så i hvert enkelt tilfælde blive forkælet til op over begge ører. Det være sig med at få ordnet negle, lagt make-up, sat hår og det, der hører til. Plus spisning for to personer på Restaurant Bækkelund i Fjellerup. Alle lodder går i øvrigt videre til års-puljen, hvorfra man i Fru Jensen & Co. vil udtrække års-pigen, som bliver den heldige og lykkelige vinder af et weekendophold for to personer.
Hvis man vil høre mere om den nye ordning er man velkommen hos Fru Jensen & Co., der er beliggende på Glesborg Bygade 31 i Glesborg. Her kan man få en snak med Judith eller Jette (billedet), og så kan man jo samtidig passende benytte lejligheden til også lige at kaste et blik på forårs-nyhederne, som i øvrigt fås helt nede fra str. 36 og op til str. 56.
Kilde: grenå bladet
charlotte