Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Gjerrild Kro er med i et helt nyt fremstød for golf-spillere fra både ind- og udland!

Kroer og golfklubber i Danmark optræder nu sammen på en ny Internetportal Golfruten.dk. Her kan golfentusiaster få en golfpakke, der omfatter green-fee og kro-ophold til en fordelagtig pris. Gjerrild Kro er med i dette helt nye fremstød overfor golf-spillere fra ind- og udland.

Det er Danske Kroer & Hoteller, som i samarbejde med TV3/Viasat og Teetime har etableret portalen, der skal gøre det nemmere at være golf-turist i Danmark. Portalen åbnede fredag den 24. februar - og blev i den forbindelse lanceret på feriemessen »Ferie for Alle« i Messecenter Herning.
Gjerrild Kro er medlem af brancheorganisationen Danske Kroer & Hoteller, og det er den vej rundt, at kroen er kommet med i konceptet.
– På portalen kan golf-entusiaster booke færdige golfpakker, der omfatter greenfee og kroophold. Golfpakkerne er til fordelagtige priser, og takket være »pakkeløsningen« har man overblik over, hvor meget golfferien kommer til at koste. Portalen giver også informationer om samtlige danske golfbaner og åbne matcher i Danmark. Og bringer nuheder om golf, golfudstyr og konkurrencer med videre, fortæller kromanden i Gjerrild, Hilding Hvid, der suppleres af direktøren for Danske Kroer & Hoteller, Jørgen Christensen:
– Med Golfruten.dk har danske golfinteresserede ikke alene fået en hjemmeside, hvor alle relevante oplysninger om danske golfbaner og nyheder om dansk golf er samlet. De har også fået en hjemmeside, der præsenterer de oplevelser, man kan få ved et ophold på danske kroer rundt omkring i landet, siger Jørgen Christensen, der kan oplyse, at over 60 af de kroer, der er med i Danske Kroer & Hoteller, samt 110 golfbaner på nuværende tidspunkt er med i Golfruten.dk.
– Inden årets udgang forventer vi, at så godt som alle danske golfbaner er med i Golfruten.dk, siger Jørgen Christensen, der endvidere oplyser, at portalen også vil blive markedsført på tysk og engelsk under navnet: Golfroute.
– Markedet for golf-turisme er voksende internationalt set, så vi forventer også stor interesse fra udlandet for vores nye portal og de tilbud, den giver, siger Jørgen Christensen, der slutter af med at nævne, at Golfruten.dk vil få en stærk markedsføring via samarbejdet med TV3/Viasat og Teetime.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam