Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Seriemorderen »Jigsaw« er tilbage!!

Den makabre og udspekulerede seriemorder, Jigsaw, sendte sidste år chokbølger gennem de danske biografsale i psykothrilleren »Saw«. I denne uge gør han det igen i Grena Kino i efterfølgeren »Saw II«.


Filmen »Saw« var et selvskrevet kulthit verden over, og Darren Bousmans klaustrofobiske og morbide efterfølger lader ikke sin forgænger noget efter, hvad angår et overraskende, intelligent og skrækindjagende plot.
Som kattens leg med musen, sender Jigsaw endnu en gang sine ofre ud på et mentalt overdrev. Selv er han af den opfattelse, at han ikke er skyld i deres død, men snarere, at han giver dem muligheden for at vælge livet frem for døden. Ofte med det udfald, at fælden klapper, fordi de ledetråde han udstikker, er for vanskelige for de uheldige udvalgte at gennemskue.
Således også i to’eren, hvor en lille gruppe mennesker, ukendte for hinanden, er bundet sammen i et skæbnefællesskab, de selv skal finde fællesnævneren for. Gør de det, slipper de med livet i behold fra det hus, hvor Jigsaw holder dem indespærret. Men tiden er knap og fælderne mange.
Fra sit skjul overværer Jigsaw begivenhedernes gang via overvågningskameraer, men han bliver snart lokaliseret af kriminalkommissær Eric Matthews (Mark Wahlberg) og hans indsatsstyrke. Matthews finder dog hurtigt ud af, at han selv udgør en ikke helt uvæsentlig brik i Jigshaws syge spil. På overvåningsmonitorerne ser Matthews til sin rædsel sin egen søn indespærret i Jigsaws hurlumhejhus af mental terror, og nu bliver det en kamp mod tiden at finde frem til de indespærrede.
Filmen kan ses hver dag kl. 21.15 i Grenaa Kino.

De øvrige film
De øvrige film på Kino’s program i denne uge er Disney’s »Bambi 2«, Susanne Biers nye spillefilm »Efter Brylluppet« - med Mads Mikkelsen og Sidse Babett Knudsen - (der også kan ses i Seniorbio torsdag den 2. marts kl. 14.00) og det nye griner-hit fra Jim Carrey’s hånd »Fun With Dick & Jane«.
Sidste chance for at se »Fun With...« i Grenaa Kino er søndag den 5. marts.
I weekenden kan man endvidere se succes-filmene »Lille Kylling« og den nye danske film »Tempelriddernes Skat«.
Mandag den 6. marts har Kino så Grenaa-premiere på »Big Mommas House 2«, hvor Martin Lawrence igen kryber i kostumet, der gør ham til den velvoksne, sorte bedstemor Big Momma!
Den makabre og udspekulerede seriemorder, Jigsaw, sendte sidste år chokbølger gennem de danske biografsale i psykothrilleren »Saw«. I denne uge gør han det igen i Grena Kino i efterfølgeren »Saw II«.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam