For nylig besøgte jeg en af mine bekendte for at sælge lodsedler til Danmarks Afholdsforening. I samtalens løb, spurgte han mig, om jeg mente, at søndagsgudstjenesten nogenside havde betydet så meget i danskernes bevidsthed, som fredagsbønnen gør i muslimernes verden?
Jeg svarede, at det mente jeg ikke på noget tidspunkt har været tilfældet; men der måske var en mindelse om det under den tyske besættelse af vort land 1940-45). De voksne i mit barndomsmiljø talte meget om, at byens sognepræst fra 1930 til 1964, H. K. Hein ofte prædikede »mod tyskerne« i kirken om søndagen. Jeg var nogle gange i kirke hos Hein i de år; men mit drengehjerte fik ikke meget ud af prædiken, blot mindes jeg en stuvende fuld kirke. Flere gange måtte jeg som mange andre stå op under hele gudstjenesten.
Nu har folk altid søgt mere til kirke under krige og krise end når alt gik »som smurt«; men de voksne sagde, at Hein, der var grundtvigianer, i de år samlede en større menighed end byens anden præst, missionsmanden August Holm.
De fleste i mit barndomsmiljø beundrede provsten; min farfar, der som jeg senere blev det, var grebet af den verdenskendte danske afholdsagitator, redaktør Lars Larsen-Ledet, sagde: »Hvis provsten opfordrer til sabotage og drab, så burde han ikke være præst«. Det gjorde Hein nu heller ikke. Når teksten gjorde det naturligt, prædikede han mod den nazistiske ideologi; men han overlod til den enkelte, at drage politiske og etiske konsekvenser i sit eget liv. Under arbejdet med min bog »Krudt uden kugler« blev jeg klar over, at flere pacifistiske præster gjorde det samme. Dette gjaldt således Heins studiekammerat, salmedigteren, valgmenighedspræst Uffe Hensen, Ubberup, der under krigen var landsformand for militærnægterorganisationen »Aldrig mere Krig«. Men de to præster drog hver sin konsekvens af deres antinazistiske holdning. Hein gik ind i modstandsbevægelsen, og måtte på et tidspunkt gå »under jorden« og krigens sidste halve år tilbragte han i tysk fangenskab i Frøsløvlejren. Få dage efter, at tyskerne havde overgivet sig, blev de uniformerede ungdomskorps hasteindkaldt efter mund til øre metoden. Nogle havde fundet ud af, hvornår Hein kom til Grenaa efter befrielsen fra Frøslevlejren. Der var samlet mange foran stationen og Hein blev synlig overrasket, da han gennem lokomotivets tætte brunkulsrøg fik øje på den store forsamling. Borgmester, overlærer N. S. Pallesen (V) holdt en kort tale, hvordi han bl.a. sagde: »Vi glæder os til atter at høre Dem i Guds Hus, provst H. K. Hein«. Lige ved siden af mig stod FDFs kredsfører, manufakturhandler Axel Dyhr Nielsen, der spontant udbrød: »Vi har da aldrig set borgmesteren i Grenaa Kirke«.
Henning Sørensen
Forfatter, fhv. skraldemand
Villa PAX
Irisvej 17, 8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte
05/05 2023
