Grenaa Naturlaug er for alle, der kan lide at færdes i naturen, og man er også meget velkommen som nyt medlem til at deltage i en prøvetur.
Det nye program 2006 byder på mange spændende naturoplevelser, hvoraf nogle skal nævnes:
Lørdag den 25. februar gives der en enestående chance for at lære at arbejde i frisk træ, hvor man kan lære at lave skeer, smøreknive, paletknive, kroge mm. Det sker på Grenaa Østre Skole i udendørs værksted med Henning Sørensen, Mols, som underviser.
Lørdag den 18. marts indbyder naturlauget til vandretur i Vosnæs skovene ved Studstrup, og 7. – 9. april går turen til Fur, hvor der er besøg og ophold på Emmelstenhus Naturcenter.
Senere på året besøges Klosterheden Plantage og der er også arrangeret kanotur i maj måned.
Kilde: grenå bladet
charlotte