Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Erfaren sportsmand står nu i spidsen for Grenaa Sportel & Vandrehjem

Den l. januar 2006 har Leif Larsen tegnet kontrakt med Grenaa Kommune som forpagter af Grenaa Sportel og Vandrehjem.
Leif Larsen, der er 44 år, stammer fra Hjørring hvor han er født og opvokset, men har også i flere perioder haft sin bopæl i Viborg.



Leif Larsen har i 15 år været profesionel fodboldmålmand, det meste af tiden for Hjørrings 2. divisionshold, hvor det blev til 562 kampe på førsteholdet, men også afstikkere til Viborg og en tur på Suderø på Færøerne er det blevet til som proff. fodboldspiller.
Sidst har han, som bosat i Viborg, stået for etablering af idrætscenter og vandrehjem i Stoholm. Han har igennem 7 år haft sit eget firma med speciale i sportsrejser i ind- og udland, hvor deltagerne kom fra Danmark, Norge og Sverige. Dette firma har han nu afhændet.
Leif Larsen har glædet sig meget til at overtage driften af Grenaa Sportel og Vandrehjem, efter Inger Stafren, der er rejst til Viborg. Han vil fortsætte vandrehjemmet med udlejning af selskabs- og kursuslokaler, og værelsesudlejning hvor der er plads til 108 sovende gæster. Træningslejre for nordiske sportsfolk har hans store interesse, og Leif har, efter et par års pause, genoptaget kontakten til Norske og Svenske sportsklubber, der i stort tal igen kommer til Grenaa her i foråret, så Leif kan melde helt udsolgt.
Leif Larsen har store planer for driften af Vandrehjem og Sportel, hvor han satser på privatfester og dagkurser, og han vil søge at skabe en god kontakt til lokalbefolkningen. Men han satser også på udenbys gæster. Han har således deltaget med en stand på messen, der nylig blev afholdt i Bella Centret København med over 50.000 besøgende. Ved den lejlighed uddelte han over 800 pjecer om vandrehjemmet. Leif har også deltaget i en rejselivs-messe i Oslo, hvor der kom 47.000 besøgende, og sidst har han bestilt en stand på »Ferie for Alle« i Herning, hvor der plejer at komme ca. 50.000 besøgende.
Leif Larsen og hans faste personale på 5 personer får nok at bestille de kommende måneder.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam