Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hospice Djursland bygger efter principperne om

Hospice Djursland rykker nu et vigtigt skridt nærmere sin realisering. Efter en prækvalifikationsrunde er der nu valgt fem konsortier, som skal udarbejde konkurrerende projektforslag.

Samtidig har Hospice Djursland indgået en samarbejdsaftale med Fonden Realdania om at kvalificere det nye hospice efter designprincipperne i den netop udgivne rapport "Program for Det Gode Hospice i Danmark".
I slutningen af 2005 udskrev Hospice Djursland prækvalifikation for projektet, og nu er fem hold bestående af entreprenører, arkitekter og ingeniører udvalgt til at gå videre med udarbejdelsen af konkurrerende projektforslag. Det endelige projekt vælges i juni 2006 af en særlig nedsat bedømmelseskomité med bl.a. deltagelse af Hospice Djursland og Realdania.
For at optimere projektets vidensgrundlag og kvalificere udformningen af de fysiske rammer er Hospice Djursland indgået i et samarbejde med Realdania om at udvikle hospicet som et demonstrationsprojekt. Med afsæt i programmet for "Det Gode Hospice" er det ambitionen, at Hospice Djursland på en ny måde kan vise, hvordan de fysiske rammer kan spille sammen med hospicefunktionen – og dermed understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid.
Programmet er udviklet på initiativ fra Realdania og forankret i en interessentbaseret styregruppe med Hospice Forum Danmark, Kræftens Bekæmpelse samt repræsentanter fra de forskellige palliative foreninger og miljøer i Danmark.
Programmet for Det Gode Hospice påviser det potentiale, der ligger i at arbejde bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse fungerer som et aktivt element, der er med til at forhøje livskvaliteten for patienter og deres pårørende ved livets afslutning.
Tanken er, at Hospice Djursland som demonstrationsprojekt i en kontinuerlig udvikling kan vise vejen for fremtidige byggerier af hospice i Danmark.
Hospice Djursland etableres på en smukt beliggende grund i udkanten af Rønde – med udsigt over Følle Bund og med gode trafikale forbindelse. Hospicet får 15 sengepladser og forventes at stå færdigt i september 2007. Hospice Djursland har opnået driftsaftale med Århus Amt, og der er opnået tilskud fra den statslige hospicepulje både til drift og anlæg.
Realdania har afsat op til 8 mio. kr. til kvalificering af Hospice Djursland ud fra designprincipperne i programmet for "Det Gode Hospice i Danmark".

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam