Eleverne på Grenaa Gymnasium & HF kan med stolthed byde alle velkommen til en gang larm i Kulissen.
I år opføres en omskrivning af William Shakespeares "Trold kan (ikke) tæmmes" med undertitlen: "Yes, det er Shakespeare!".
Stykket er omskrevet af Anne Brodin og instrueret af vor egen Bente Myrhøj.
Forestillingen starter med at Tud, der er kedelflikker, bliver smidt ud af kroen, fordi hans "sunde hobby" atter har gjort ham så døddrukken, at han vælter rundt. Da han endelig dratter om af druk, bliver han fundet af en ung greve. Af mangel på bedre underholdning finder grevens følge, og han selv på at iklæde Tud fine klæder og lade ham tro, at han er greve.
Da stakkels Tud endelig vågner af sin søde drøm, går de i Teateret Globe for at se et stykke af W. Shakespeare.
Shakespeare har dog selv sine egne problemer fordi hans skuespillertrup begynder at gøre vrøvl så hele forestillingen er i fare, hvis ikke trompetisten får en bestemt scene fra et andet Shakespeare stykke.
Samtidig kommer dronning Elizbeth 2. til teatret for at overvære stykket, og først når hun kommer, kan forestillingen begynde.
Stykket tager sit udgangspunkt i Paduas gader, hvor den unge Hortensio gerne vil giftes med den yndige Bianca, der er den yngste af to søskende, hvor faderen ønsker sin ældste datter bortgift først. Hun heder Cate, men er ikke så køn som lillesøster. Hortensio ser så ingen anden mulighed, end at han må finde en mand som vil tage Cate, så han selv kan får Bianca. Det kommer der mange forviklinger ud af, men det kan du se på Grenaa Gymnasium & HF. i dagene 23. og 24. februar, og Linda E.A. Schmidt og Tanja Rath Danielsen opfordrer folk til snarest at købe billetter, for det er et djævelsk godt teaterstykke.
Kilde: grenå bladet
charlotte