Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ejerskifte i Ebeltoft Zoo & Safari

Onsdag den 1. februar afhændede Merete og Henrik Elsass Ebeltoft Zoo & Safari som de har ejet gennem 14 år, til foretningsmanden Karsten Ree, der mest er kendt for Den Blå Avis.


Merete og Henrik Elsass overtog naturparken i 1992, og har siden skabt en storslået og unik naturpark, hvor dyrevelfærd og en meget etisk tilgang til dyrehold har været i højsædet. Som eksempel kan nævnes projektet omkring de 12 tidligere forsøgsaber fra Sct. Hans Hospital, hvor man tænkte i et etisk projekt frem for direkte besøgstal, fordi aberne slet ikke var i parken som trækplaster for publikum de første år. Et andet eksempel er de gode pladsforhold, som gives dyrene, og i den store 60 ha. store park, er der masser af muligheder for at vise mange flere dyr, men man har valgt at vise, hvordan dyr i fangenskab kan have det godt.
Med ejerskiftet fortsætter den høje etiske standard når Karsten Ree overtager parken, der drives videre som turistattraktion på Djursland. Årsagen til Karsten Rees overtagelse er hans store interesse for dyr og natur og ikke mindst en dyb beundring for området og projekterne i Ebeltoft Zoo & Safari.
To direktører skal med ejerskiftet varetage den daglige drift, nemlig Jesper Stagegaard, som siden 1998 har været daglig leder af parken og Stig Thornsohn. De to direktører varetager hvert sit fagområde. Jesper Stagegaard fortsætter som ansvarlig for parkens dyresamling, medens Stig Thornsohn er historikeren, der skal bidrage med historierne om de mennesker og de kulturer, der omgiver dyrene.
I år begynder det nye samarbejde med indvielse af en ny verdensdel – Nordamerika – hvor sortbjørne vil gå side om side med amerikanske bisoner. Som en helt naturlig del heraf fortælles om indianerne og de første pionerer, der kom til Amerika fra Europa. Det forventes at dette nye afsnit i parken kan være færdigt til juni 2006, men allerede fra sæsonens åbning i påsken kan publikum følge det store arbejde med opbygningen af det 5 ha. store område.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam