Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ejeren af Helnan Marina Hotel Grenaa, Enan Galaly: Danmark fortjener ikke dennesituation!

Verdens største arabiske avis Asharqal-Awsat bragte en artikel den 3. februar, som udover en kort beskrivelse af Egyptens præsident Mubarrak og statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelser om den nuværende danske-muslimske konflikt omkring Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, også indeholdt den dansk-egyptiske hotelkonge Enan Galaly’s syn på sagen.

En direkte oversættelse af artiklen ser sådan her ud:
Egyptisk forretningsmand: Danmark var det første europæiske land, som forstod araberne og muslimernes sager.
Den egyptiske forretningsmand Enan Galaly siger, at den store boykot fra de arabiske og islamiske
lande er stærkt overdrevet. I stedet skulle man forbedre det islamiske image i den vestlige verden og ikke boykotte et land som Danmark, som aldrig har været fjende med hverken arabere eller muslimer, tværtimod.
Enan Galaly, koncernchef for Helnan International Hotels, som ejer flere hoteller, bl. a. i Egypten og Danmark, har sagt til Asharqal-Awsat:
– Jeg er også imod, at nogen skal forsøge at sætte Profeten Muhammed og hans position i dårligt lys, men jeg har som muslim pligt til at gøre opmærksom på sandheden i den situation, og ikke følge med strømmen, som skader de arabiske relationer med Danmark i stedet for at udvikle dem, udtaler Enan Galaly, der er den første udlænding i Danmark, som er blevet tildelt titlen »Ridder af Dannebrog«.
Han har forklaret sine synspunkter over telefonen fra København.
– Pressens frihed skal være en frihed under ansvar, og ikke med formål at træde på religion og tro, siger dansk-egypteren, der i sommeren 2005 købte byens største hotel, der er beliggende på Kystvej i Grenaa, af Stena Line.
Han har yderligere påpeget, at undskyldningen fra den danske avis gerne skulle være nok til at stoppe den aggressive og ekspanderende handels- og medie-skabte boykot imod en befolkning i et land, som er kendt for dets venskab med arabere. Han tilføjer, at Danmark var det første europæiske land, som forstod araberne og muslimernes sager.
– Danmark har altid stået som neutral part i den arabisk/israelske konflikt, og har altid ydet stor humanitær bistand til mange arabiske og islamiske lande, siger Enan Galaly, der er rystet over de muslimske angreb på danske ambassader og konsulater.
– Jeg betragter Danmark som en god ven til arabere og muslimer, og hvad der er sket som en fejltagelse fra én dansk avis’ side, skal befolkningen og regeringen ikke betale for, siger han.
Enan Galaly udtaler til Asharqal-Awsat, at han forsøger - sammen med prominente arabiske og danske personer - at indkalde til topmøde med repræsentanter fra alle religioner for at sikre og håndhæve respekten for alle religioner for at forhindre tilsvarende episoder.
Ejeren af Helnan Marina Hotel i Grenaa, dansk-egypteren Enan Galaly, udtaler i en stor arabisk avis, at Danmark på ingen måde har fortjent at blive boykottet af og udsat for angreb fra den arabiske verden.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam