Fra en læser har vi modtaget en opfordring til at skrive under på nogle danskeres bøn om fred og forsoning. Og den er vel at mærke rettet mod alle parter i den ulykkelige Mohammed-konflikt fra de yderste fløje i begge lejre og til de involverede regeringer. Selve opfordringen lyder sådan hér:
”Vi, der underskriver denne erklæring, er borgere i Danmark.
Det var udtryk for en alvorlig mangel på situationsfornemmelse at offentliggøre satiriske tegninger af profeten Muhammed i et Danmark, hvor fordomme og fjendebilleder er på vej til at dominere debatten. Samtidig har reaktionerne i udlandet vist, at mange ikke har forstået, at det er vigtigt at skelne mellem holdninger udtrykt af en dansk avis og holdningerne i den danske befolkning som helhed.
Vi fordømmer på det kraftigste alle trusler og voldshandlinger og anmoder indtrængende alle, der opfatter sig som part i konflikten, om at trappe ned og tage afgørende skridt mod forsoning. Alle, i Danmark og i udlandet, skal anerkende, at mødet mellem kulturer kræver gensidig respekt. Vi anmoder derfor alle om at udvise denne nødvendige respekt.
Den danske regering og regeringerne i andre berørte lande har et specielt ansvar for at skabe forsoning. Vi appellerer derfor til den danske regering og regeringer i alle berørte lande om i fællesskab at løse konflikten.”
Hvis du er enig i ovenstående, kan du gå ind og skrive under på følgende link:
http://www.forsoningnu.dk/underskrift/index.php
Kilde: Kilde: Rex
rex