Lørdag den 11. februar afholder Danmarks Radio det årlige danske Melodi Grand Prix. Det foregår denne gang i den store hal Gigantium i det østlige Aalborg. Radio Djursland går i år sammen med Radio Rønde for at dække denne store musikalske begivenhed for radioernes lyttere.
Radio Djursland udsender Kim Bach, mens Radio Rønde udsender Hanne Agerbo Jacobsen. Både på selve Grand Prix-aftenen samt de efterfølgende dage vil der komme små indslag fra det store show - lavet af to reportere, der begge kan deres Grand Prix-kram til fingerspidserne. Så det skal nok blive gode reportager. Vil du ellers vide mere om Dansk Melodi Grand Prix 2006, så gå ind på deres hjemmeside, www.dr.dk/grandprix.
Ellers har Radio Djursland her på det seneste efterlyst nye frivillige medarbejdere. I den forbindelse afholdes der Åbent Hus torsdag den 9. februar 2006 i radioens lokaler beliggende Østergade 18, I. th i Grenaa, hvor du er meget velkommen, hvis du har lyst til at være en del af dette herlige radioteam. Du kan blive studievært, tekniker, passe kontor, lave reportager »ude fra marken«, ja, der er mange flere muligheder. Så kontakt os, såfremt du er interesseret. Kig evt. ind på radioens hjemmeside www.radiodjursland.dk. Vi ses 9. februar!!!
Med venlig hilsen
Peter Ribergaard
Stationsleder på
Radio Djursland
Kilde: grenå bladet
charlotte