Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Omstillinger i Terma Grenaa koster 40-50 arbejdspladser

Terma optimerer fabrikken i Grenaa organisatorisk, teknologisk og driftsmæssigt for på længere sigt at sikre en øget rentabilitet i driften og dermed grundlaget for vækst og udvikling. Det er den gode nyhed. Den dårlige er, at det koster mellem 40 og 50 arbejdspladser.

Ledelsen, der blev indsat i Terma Grenaa i sommeren 2005, har efter en omfattende gennemgang af virksomheden identificeret en række indsatsområder i form af interne rutiner og arbejdsgange, som skal omlægges og optimeres.
Det sker som led i en samlet optimering af Termas syv forretningsområder, hvor der tegner sig en tendens med tilgang af udviklingsordrer på bekostning af egentlige produktionsopgaver. Det betyder, at afdelingerne i Herlev og Lystrup i det kommende år skal ansætte et større antal nye medarbejdere, primært softwareingeniører.
Samtidigt betyder det, at der skal ske en reduktion af medarbejderstaben i Grenaa, hvor ledelsen mandag i sidste uge varslede opsigelser blandt funktionærer og timelønnede. Det endelige antal kendes ikke, men det forventes at dreje sig om 40-50 medarbejdere. Derfor har man nu indledt forhandlinger med repræsentanter for medarbejderne i henhold til regler om kollektive afskedigelser.
En aktivitetsnedgang spiller også ind i denne beslutning. Forventede ordrer til gennemførelse i de kommende år trækker ud, mens enkelte er tabte.
På længere sigt tegner der sig også en positiv udvikling for fabrikken i Grenaa, hvor der planlægges investeringer i ny teknologi og i strømlining af arbejdsmetoder og produktionstekniske processer. Det sker med henblik på at videreudvikle virksomhedens kompetencer inden for produktion af komponenter og dele til fly i avancerede letvægts- og kompositmaterialer.
Denne udvikling ses især i forbindelse med udvikling og produktion til det amerikanske Joint Strike Fighter fly (JSF), som er kandidat til at afløse de nuværende danske F-16 fly fra omkring 2015.
Produktionen i Termas afdeling i Grenaa omfatter dele til militære og civile fly og helikoptere, bl.a. F-16, det svenske jagerfly JAS39 Gripen, transport- og redningshelikopteren EH101 og til flyfabrikkerne Gulfstream og Airbus. Der i øjeblikket 280 medarbejdere ansat hos Terma i Grenaa, der før Terma-overtagelsen hed Per Udsen & Co. Aircraft Industry.
Fordelt på syv forretningsområder udvikler Terma produkter og systemer til en lang række civile og militære formål, herunder kommando- og kontrolsystemer, radarsystemer, systemer til beskyttelse af fly, til rumfart og flyveledelse og strukturdele til flyindustrien. Terma A/S har hovedsæde i Lystrup ved Århus og datterselskaber og kontorer i en række europæiske lande samt i USA. Virksomheden har ca. 1.100 medarbejdere og havde i 2004/05 en omsætning på 1.217 millioner DKK med en eksportandel på 80%.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam