Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny kunst-udstilling på Grenaa Tekniske Skole

Formanden for kunstforeningen på Grenaa Tekniske Skole, Dorte Jensen, er kvinden bag den nye udstilling på skolen. Udstillingen hedder »Pasteller med mere«, og kan beses på skolen frem til den 28. februar.

Samtidig er det Dorte Jensens afsked som formand, eftersom hun nu skal ud og søge job efter endt uddannelse. Hun er 23 år og bor her i Grenaa. Hun er et særdeles kendt ansigt på Grenaa Tekniske Skole, da hun har taget to uddannelser på stedet efterhånden. Først en HTX og derefter en digital media uddannelse.
Hun er på det seneste begyndt at arbejde med nye materialer, hvilket også afspejles i udstillingen.
Der er tale om pastel på velour-papir.
– Velour-papir føles som korthåret stof og er rigtig godt at tegne med pastel på, da papiret nærmest suger farven til sig og holder på den, siger Dorte Jensen, der for en 4-5 måneder siden investerede i en æske med 12 pastel-blyanter og begyndte at tegne lidt med dem. Da velour-papiret dukkede op var hun solgt, og har næsten ikke arbejdet med andet siden. Der har sneget sig lidt akvarel ind også, men pastellerne fylder klart mest.
Dorte Jensen har tidligere udstillet på Grenaa Tekniske Skole, i Kulturhuset Pavillonen, på Politigården i Grenaa og i Kunstsalen i Fredericia. I januar blev hun udnævnt til månedens tegner på internetsiden www.tegnebordet.dk, som et en stor internetportal for tegnere - en portal med over 12.000 brugere.
Udstillingen er åben alle hverdage fra kl. 8.00 til 16.00, og alle er velkomne til at kigge forbi.
Dorte Jensen står bag den nye kunstudstilling på Grenaa Tekniske Skole. Her ses forsiden til udstillings-programmet.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam