Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny udgave gyser-klassikeren »The Fog«

En genindspilning af John Carpenters klassiske kult-gyser »The Fog« er én af de nye film på Grenaa Kino’s program i indeværende uge.
Den nye udgave af »The Fog« (Tågen) er lavet af instruktøren Rupert Wainwright - og har i øvrigt John Carpenter med på producer-siden. Wainwright er nok bedst kendt for instruktionen af gyseren »Stigmata« fra 1999.



Hovedrollerne i filmen besættes af Maggie Grace, kendt fra bl.a. TV-serierne »Lost« og CSI Miami, Tom Welling (Clark Kent/Supermann i »Smallville« fra 2001) og Selma Blair (bl.a. »Legally Blonde« med Reese Witherspoon og »The Sweetest Thing« med Cameron Diaz og Christina Applegate).
Handlingen i den nye udgave af »The Fog« er mere eller mindre identisk med handlingen i den gamle:
I året 1871 overfalder fire mænd - i ly af en tyk tåge - et skib og dets besætning ud for den lille havneby Antonio Bay. De myrder skrupelløst alle og sænker efterfølgende skibet i håb om, at ingen vil opdage forbrydelsen.
I årevis forbliver forbrydelsen uopklaret - lige indtil kaptajnen Nick Castle uforvarende får fat i en gammel sæk fra det sænkede skib, da han trækker sit skibsanker op. Han tager sækken med i land i håb om, han har gjort et spændende fund.
Men fundet af den mystiske sæk skal hurtigt vise sig at være alt andet end spændende.
Det sætter en kædereaktion af uhyggelige hændelser i gang, der får dødelige konsekvenser for indbyggerne i den lille havneby.
Efter fundet af den mystiske sæk begynder flere effekter at skylle i land, og de hævngerrige sjæle fra det sænkede skib vender tilbage fra deres våde grav og gør nu - i ly af en tyk tåge - krav på deres stjålne ejendele.
Nu kan ingen i den ellers så fredelige havneby føle sig sikre...! Filmen kan ses i Grenaa Kino fra og med tirsdag den 31. januar.
Genindspilningen af John Carpenters gyser-klassiker »The Fog« har Grenaa-premiere i Kino tirsdag den 31. januar.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam