Tak til
 






  
05/05 2023

Tag til Fannerup – og dø af grin!

Skulle det knibe lidt med humøret her i vinteren har vi et virkelig godt forslag. Så må du endelig ikke snyde dig selv for et garanteret godt grin. Og samtidig kan du være med til at hjælpe folkene bag Fannerup Forsamlingshus med at gøre 100-årsdagen for starten af deres hus festlig.

Ikke nok med dét, for dette arrangement fredag aften markerer samtidig startskuddet for årets omfangsrige program i Kultur-Raketten. Det kan som sagt ikke blive andet end festligt, for man har nemlig allieret sig med de herlige dame-komikere, Kofoed & Netterstrøm. Denne bindegale duo har vi tidligere skrevet udførligt om, for de har nemlig en fortid i Nørre Djurs, og de har også tidligere optrådt i både Kultur-Raketten (Rimsø Forsamlingshus) og i forbindelse med Liv i Forsamlingshusene.
Når vi siger ”skrevet om”, er det lidt af en tilsnigelse, for de er og bliver ubeskrivelige. Men vi kan da sige så meget, at de både gør vold på ”den danske sangskat”, laver akrobatik og mavedans samt andre radbrækkeligheder. Vi går vist ingen af de damer (Janne) Kofoed og (Marie) Netterstrøm for nær ved at sige, at de hverken tilhører den yngste generation eller helt er med på nutidens Vægtvogter-dille. Men, som sagt: de skal opleves!
I øvrigt starter hele arrangementet med middag, og hvis du er hurtig, kan du nå at melde dig til spisningen på tlf. 86 33 90 94 eller 86 33 95 96. Det koster 100 kr. og i øvrigt 60 kr., hvis du springer spisningen over og først kommer kl. 20.

Kilde: Skrevet af Rex

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam