Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

BG Bank hjælper Ørum IF til en blød landing

Den nu nedlagte Ørum Djurs Sparekasse, der senere blev fusioneret med BG Bank, oprettede i sin tid en fond til at støtte formål, der kom ungdommen til gode i Ørum-, Stenvad- og Ramten-området.
Efter i flere år ikke at have uddelt midler, blev der forleden tildelt Ørum IF et tilskud til indkøb af en meget tiltrængt nedfaldsmåtte.


Tilskuddet gav samtidig mulighed for indkøb af et par andre redskaber, som stod højt på ønskelisten.
Ørum IF er en såkaldt tvær-strenget idrætsforening, hvilket vil sige, at den har flere aktiviteter at tilbyde medlemmerne. Her kan nævnes badminton, tennis, basket, volley, stavgang, atletik, samt senior-idræt og gymnastik. Gymnastikholdene strækker sig fra 2-årige børn og helt op til senior-idræt med deltagere på 82 år Den seneste knop på gymnastikstammen er »Gymnastik for seje mænd«, der har fået mænd i deres bedste alder og derover til at se tilværelsen fra nye vinkler, bl.a. ved at lære håndstand!
– – Ørum IF har ca. 400 medlemmer, hvoraf 175 alene er tilmeldt gymnastikafdelingen. Heraf 115 under 25 år, så fondens formål om at støtte aktiviteter for unge mennesker er således i høj grad blevet opfyldt, udtaler foreningens formand, Svend Åge Jellesen.
– – Gaven blev markeret ved foreningens årlige træner/ledersamling tirsdag aften i sidste uge, hvor også repræsentanter fra BG Bank og BG Fonden var til stede. På billedet ses de sammen med en del af Ørum IF’s ledere og trænere, alle samlet om de nye anskaffelser.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam