Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde i Rygters Bureau, at tøjbutikken Marcus i Lillegade i Grenaa står foran at skulle lukke. Et rygte, der sikkert er opstået som følge af butikkens udsalgsannonce her i Grenaa Bladet den 3. januar. Annoncen havde overskriften »OPRØRS-UDSALG«, som skulle forstås på den måde, at butikken havde gjort »oprør« ved at sætte priserne ekstra meget ned - men altså ikke noget med »OPHØRS-UDSALG«, sådan som flere avislæsere angiveligt har læst annoncen.
Så lad os lige for en god ordens skyld slå fast med syvtommesøm, damphammer og trykluftbor, at Marcus i Grenaa på ingen måde står foran at skulle lukke. Kim Bank og Carlos Lind har faktisk temmelig travlt med at sælge smart og moderigtigt herretøj i den yngre del af alders-skalaen - og til fornuftige priser tilmed.
Som det fremgår af billedet er de i butikken i fuld gang med at få gjort plads til alle de nye varer.
– Og vi er 110% klar til at betjene kunderne, og vise dem alt vores nye fede tøj. For som vi siger her i butikken: »Marcus have it all«, stønner en hårdtarbejdende Carlos.
Så Marcus i Grenaa trives i bedste velgående, og har altså ingen planer om at lukke!!
Kilde: grenå bladet
charlotte