Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Libanesiske specialiteter i Lillegade

En flygtninge-familie fra Beirut - far, mor og tre »drenge« på henholdsvis 24, 19 og 13 år - har åbnet restaurant på adressen Lillegade 22 i Grenaa, der i mange år ellers har huset et pizzeria. Nu står der imidlertid libanesiske specialiteter på menukortet, og stedet hedder nu Natali’s Restaurant. Det er med andre ord slut med pizzaer på adressen Lillegade 22 i Grenaa.


Der er faktisk tale om finere etnisk madlavning til yderst rimelige priser, og stedet kan således anbefales på det varmeste. Moderen Rahme er uddannet som kok på én af de finere restauranter i Beirut, så hun står selvsagt for det libanesiske køkken på Natali’s, mens faderen - »Le Patron« - svæver over vandene og sørger for at tingene er i orden. Sønnerne hjælper naturligvis også til, og familien investerer således alle deres sparepenge, tid og energi på at skabe et livsværk omkring denne nye restaurant i Grenaa.
Familien kom til Danmark som flygtninge i 2001, og fik her et godt indtryk at Grenaa i forbindelse med et ophold i den nu nedlagte Flygtningelandsby på Robstrup Mark. De har siden taget ophold i både Århus og København, men besluttede sig for at vende tilbage til Grenaa, fordi det er her de føler sig bedst tilpas. De fik straks mange venner og bekendte i byen, og føler sig i det hele taget velkomne her. Sønnerne spiller fodbold i Åstrup/Hammelev, hvilket for dem har været god nøgle til at lære det danske sprog og den danske kultur at kende.
På nyhedssiden håber restauranten snarest at kunne åbne op for frokost-gæster også.

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam