Ebeltoftportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Tag med på en 56 km cykeltur rundt i Nationalpark Mols Bjerge tirsdag d. 19/7 kl. 10 til ca. 13

Hvis man tager cyklerne frem i juli sammen med Ebeltoft Cykelguider, skal man til mange destinationer. Til Karpenhøj, Ebeltoft Gårdbryggeri og 56 km rundt i Nationalpark Mols Bjerge, til Den Italienske Sti og endeligt hele Ebeltoft Rundt. Deltagerne på cykelguidernes tur i dag skal med på en af cykelguidernes meget eftertragtede cykelture i nationalparken, idet man vandrer på den historiske sti "Den Italienske Sti". Men inden skal man på cykel omkring Egil Fischers ferieby i Femmøller. Ved Overmøllen i Femmøller stiller man cyklerne og traver til Besøgscenteret Øvre Strandkær, og retur ad Karen Blixens Italienske sti. Dagens guider er Lis og Egon.


Oprindelige danske bøgetræer, på Den Italienske Sti.
Om turen:
Turen har en længde på 56 km og den tid der bruges i sadlen er ca. 5 timer. Hertil skal lægges ca. 2 timer til pauser, således at turens samlede varighed bliver ca. 7 timer.
Turen køres i et tempo, hvor alle der jævnligt kører på cykel kan deltage. Der er en del bakker på turen, men ruten er tilrettelagt således, at man undgår de værste. På ca. en tredjedel af ruten, køres der på grusveje.
Deltagerne skal - ud over godt humør - medbringe mad og rigeligt med væske, - og husk lappegrej.

Deltagerbetaling:
50 kr. - Medlemmer af turistforeningen betaler dog kun 20 kr. Der er mulighed for forhåndstilmelding til Ove Schmidt ved at ringe eller sms'e til: 40436264. Her kan man også få mere information om turen.

Arrangør:
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols
Bøgebjerge 1 st. lej. 2
8400 Ebeltoft
Tlf: 86342327
www.ebeltoftturistforening.dk

Turen afgår hérfra kl. 9.30:
Ebeltoft/Mols Turistbureau
S.A. Jensens Vej 3
8400 Ebeltoft
Tlf: 86341400
www.visitdjursland.com

Kilde: Ebeltoft Cykelguider.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam